© millsten 2011 

KLUBBENS HISTORIE

Forside

Klubbens anlæg

Klubkalender

Bestyrelsen

Vedtægter

Galleri

Links

I påsken 1984 mødtes to modelbaneinteresserede personer tilfældigt i Holstebro Hallen, det var Vestergaards Fleischmann udstilling, der trak.

De to, Leif Becher og Flemming Hansen blev enige om, at der burde startes en modelbaneklub for byen Holstebro og omegn.

Hans Jørgen Jørgensen fra Struer sluttede sig lidt senere til og det første møde om en modelbaneklub blev holdt hos ham d. 9. maj 1984.

Efter et par artikler i Dagbladet og Holstebro Posten begyndte flere model-   banefolk at melde sig, det var folk fra hele egnen.

D. 2. november 1984 var der så stiftende generalforsamling i VESTJYSK MODELBANEKLUB hvor 17 medlemmer optages, formand blev Leif Becher.

Det kneb med lokaler. Vi måtte derfor nøjes med at mødes i Idrætscenter Vest i Holstebro. Der blev snakket meget, og mange havde lokomotiver og vogne med som blev studeret med interesse, størrelse H0 eller N – hvad skulle man vælge?

Vi fik senere lejet lokaler i Sønderport station, hvor der skulle køres i skala H0. Vi gjorde selv det hele i stand, det viste sig desværre at lokalerne var for dårlige, for små og uisolerede til formålet. Det var alt for dyrt at varme op.

Hans Peter Lildballe havde efter en kontakt med Struer Kommune skaffet nye lokaler i kælderen under Struer Østre Skole, de fleste af Holstebro folkene ønskede imidlertid ikke at flytte til struer med modelbanen.

Under generalforsamlingen d. 10. februar 1986 var der derfor enighed om at dele klubben i to, nemlig VESTJYSK MODELBANEKLUB som kører skala H0 1:87 og STRUER MODELBANEKLUB NORDVESTJYDEN som kører skala N 1:160.